Dræby Fed Vindmøllepark

Vattenfalls egen etablerede vindmøllepark ved Dræby Fed på Nordfyn producerer tre gange så meget strøm som de største 750 kW møller for gjorde for omkring ti år siden.

Dræby Fed Vindmøllepark er et meget godt eksempel på udviklingen af vindmøller. De fire Siemens 2.300 kW vindmøller ved Dræby Fed er næsten dobbelt så høje og har næsten dobbelt så stort vingefang som de 750 kW møller, der i år 2000 blev opstillet så mange af rundt omkring.

Færre møller, mere strøm

Effekten er bare så meget større, og fire 2.300 kW møller gør det således ud for 12 stk. 750 kW møller. Det får stor positiv betydning i det danske landskab, når Vattenfall gennem projekt "Repowering" fornyer sine ældre vindmølleparker ved at nedtage rigtig mange gamle møller og erstatte dem med færre nye.
 

Dræby Fed Vindmøllepark  Etableret 2011
Antal vindmøller  4
Fabrikat  Siemens
Navhøjde og vingefang  80 m / 93,5 m
Effekt pr. mølle  2.3 MW
Samlet effekt  9,2 MW
Årlig produktion / husstandes forbrug  22.000.000 kWh / 5.500
Sidst opdateret: 2015-07-27 16:06