Fundamenterne

Horns Rev 3 møllerne skal stå på et solidt fundament af såkaldte monopæle, der fra et specialfartøj rammes omkring 25-39 meter ned i havbunden.

Hver monopæl er mellem 50-70 meter lange og vejer mellem 420-706 ton. På monopælen placeres et ca. 32 meter langt Transition Piece (TP), der er et forbindelsesstykke. Monopælen og TP’et forbindes med en flangesamling, der fastspændes med store bolte og møtrikker, der samlet set forlænger monopælen med 26,2 meter. På TP’et fastskrues det nederste tårnsegment, og derefter monteres de øvrige bestanddele af vindmøllen.

I forbindelse med monteringen af overgangsstykket sikrer man sig, at det kommer til at stå fuldstændig lodret, hvis ikke monopælen skulle være rammet 100 procent lige ned i havbunden. Overgangsstykket monteres over havoverfladen med forskellige installationer som fx bådlanding, lejdere og ind- og udvendige arbejdsplatforme samt rør til søkablerne.

Sidst opdateret: 2016-05-16 13:46