Vindkraft

Vattenfalls vindenergiforretning fortsætter med at være en førende aktør på markedet for havbaseret vindenergi verden over samt en af de førende virksomheder inden for landbaseret vindenergi i Danmark og Holland.

Vi driver i øjeblikket en portefølje på ca. 1.100 vindmøller med en samlet installeret effekt på 2.751 MW fordelt på fem lande.

Vigtige begivenheder i 2017

  • Indvielsen af vindmølleparken Ray – Vattenfall indviede vindmølleparken Ray i Northumberland, Storbritannien, i juli. Den landbaserede vindmøllepark består af 16 vindmøller med en samlet effekt på lige over 54 MW, og den vil kunne producere elektricitet til 30.000 britiske husstande.
  • Indvielsen af havmølleparken Sandbank – Havmølleparken Sandbank, som er et samarbejde mellem Vattenfall og Stadtwerke München, blev indviet i juli. Vindmølleparken består af 72 vindmøller og har en installeret effekt på 288 MW. Vindmølleparken vil levere vedvarende energi til 400.000 tyske husstande.
  • Indvielsen af den landbaserede vindmøllepark Pen y Cymoedd – I løbet af kvartalet indviede Vattenfall sin største landbaserede vindmøllepark, Pen y Cymoedd, i Wales. Vindmølleparken består af 76 vindmøller, har en installeret effekt på 228 MW og kan producere vedvarende energi til 188.000 husstande.
  • Opkøb af landbaseret vindmølleprojekt med 118 MW i Holland – Vattenfall opkøbte Wieringermeer Extension-projektet og vil bygge yderligere 32 vindmøller med en effekt på 118 MW ved siden af virksomhedens eksisterende vindmøllepark Wieringermeer. Idriftsættelse forventes i 2019.
  • Udskiftning og udvidelse af den største hollandske vindmøllepark – Vattenfall besluttede at investere over 200 millioner euro i udskiftning og udvidelse af den landbaserede vindmøllepark Wieringermeer i Holland. Vattenfall vil udskifte vindmølleparkens 50 eksisterende vindmøller med den nyeste teknologi, så vindmølleparken opnår en effekt på 180 MW inden 2020. Sammen med det nyligt opkøbte tilstødende Wieringermeer Extension-projekt vil det kombinerede anlæg nå en samlet effekt på 298 MW.
Sidst opdateret: 2018-03-28 10:00