Energimarkeder

De mest aktive energimarkeder handler med el, gas, kul, olie og CO2-certifikater. Energien handles på børser, men også uden for dem på bilateral basis.

I Europa er der mere end 20 forskellige energibørser. De mest aktive børser er European Energy Exchange (EEX) i Leipzig, Tyskland, og Nord Pool Spot/Nasdaq Omx Commodities i Oslo, Norge.

De primære markeder inden for en energibørs er spotmarkederne, for kortsigtede handler, og forward-markedet, hvor den fysiske leverance af f.eks. el eller gas finder sted på et tidspunkt i fremtiden.

Handel med energi har fået stigende betydning i Europa som følge af det øgede energiforbrug samt markedsintegrationen. Næsten ingen lande kan i dag dække sit energibehov med egne kilder. Med energihandel er der mulighed for at sikre sig den nødvendige forsyning af energi og beskytte sig mod varemangel og prisudsving.

El

Energibørsen er kernen i elmarkedet, og markedsprisen for el afgøres på børsens spotmarked. Aktørerne på spotmarkedet er producenter, detailhandlere og handlere samt store slutbrugere.

De fleste producenter sælger deres el på spotmarkedet, hvor den kortsigtede handel med el foregår via day-ahead-auktioner. Når der handles, skal elproducenter, der ønsker at sælge el på spotmarkedet, sende deres salgstilbud (den mængde el, de kan levere ved forskellige priser i løbet af 24 timer det følgende døgn) til elbørsen senest kl. 12.00 middag dagen før, elektriciteten skal leveres til elnettet.

Eldetailhandlerne skal sende deres købsordrer (svarende til den mængde el, de tror, kunderne kan forbruge i løbet af 24 timer det følgende døgn) og det beløb, de er villige til at betale. Markedsprisen bruges derefter af elselskaberne til at fastsætte prisen for slutforbrugerne (detailprisen på el – "the electricity retail price").

Markedsprisen kan variere noget mellem forskellige områder af markedet, alt efter de fysiske begrænsninger på transmissionen, der af og til optræder, og produktionsmikset i det enkelte område.

Markedsprisen afgøres af udbud og efterspørgsel og svarer til marginalomkostningerne ved den sidste produktionsenhed, der kræves for at opfylde behovet for hver enkelt time. I Europa svarer dette normalt til omkostningen ved at producere el med kul eller naturgas.

Til forskel fra de fleste andre varer kan el ikke lagres. Den produceres i lige netop det øjeblik, den efterspørges. Alle de faktorer, der kan påvirke udbud og efterspørgsel, har derfor en øjeblikkelig indvirkning på prisen på spotmarkedet.

Nogle faktorer, der påvirker elprisen

  • Brændselspriserne – for kul, gas, biomasse og olie – og prisen for CO2-certifikater.
  • Vind og vejr – eftersom at det er med til at afgøre, hvor meget el der produceres af vindmøller og vandkraftværker. Vejret har også betydning for forbrugernes adfærd.
  • Kapaciteten for kraftværkerne, deres aktuelle tekniske tilstand og planlagte revisioner eller uplanlagte driftsstop.
  • Den generelle økonomiske tilstand påvirker efterspørgslen.
  • Ferieperioder

For en slutkunde (husstand eller virksomhed) består elprisen af tre dele:

  • Prisen for elproduktionen
  • Netprisen
  • Skatter og afgifter (afgift på vedvarende energi, energiafgift, moms mv.)

Naturgas

Prisen på naturgas afgøres på mere eller mindre samme måde som prisen på el: af udbud og efterspørgsel. Virksomhederne køber naturgassen, efterhånden som den strømmer ud af boringen og betaler en "wellhead-pris". På dette trin er naturgassen hverken blevet behandlet eller transporteret. De vigtigste omdrejningspunkter for gas i Europa er National Balancing Point (Storbritannien), Title Transfer Facility (Holland), Zeebrugge (Belgien), Gaspool og NCG (Tyskland).

Forbrugerne betaler til gengæld for, at de får leveret den behandlede gas direkte hjem via et omfattende distributionssystem. Forbrugernes priser afgøres af omkostningerne ved behandling og levering, måling, afregning, vedligeholdelse af distributionssystemet og andre faktorer.

Ligesom for el ejer forskellige gasdistributører forskellige dele af kæden. Hvor udvindingsselskaberne er ansvarlige for råmaterialet, er handels- og detailselskaberne ansvarlige for at levere gassen til slutbrugerne. Prisen på gassen afgøres af den frie konkurrence. I henhold til naturgasloven skal netafgifterne være rimelige, ikke diskriminerende og afspejle omkostningerne. Netselskaberne overvåges af myndighederne for at sikre, at de overholder aftaler og regler.

Selvom forbrugerprisen på gas er underlagt den frie konkurrence på spotmarkedet, har mange gasleverandører langtidskontrakter med større gasproducenter, som indekserer gasprisen med oliepriserne. I og med at spotmarkedet bliver mere og mere vigtigt, mindskes denne form for prisfastsættelse.

Brændsel

Prisen på el påvirkes af prisen på de varer, der bruges som brændsel på kraftværker (som kul, olie og biomasse) og prisen for CO2-bidrag.

Kul

Kul udvindes kommercielt i mange lande verden over. Det kan hentes fra en række forskellige kilder og levering af kul på verdensmarkedet er god. Prisen på kul fastsættes på råvarebørserne som ICE og CME.

Olie

Olie er en meget vigtig handelsvare i det globale samfund. Udbud og efterspørgsel efter olie er en indikator for, hvordan verdensøkonomien har det, og prisen på olie påvirker normalt også priserne på andre råvarer. Prisen fastlægges på globale råvarebørser som f.eks. ICE og NYMEX.

Biomasse

Den internationale handel med biomasse til elproduktion er stadig begrænset. Det forventes dog, at importen til Europa fra andre dele af verden øges, efterhånden som andelen af biomasse øges i det europæiske energimix. Dette vil kræve, at der etableres et standardiseret verdensomspændende system med handel og certificering.

CO2-certifikater

Emissionshandel er en markedsbaseret måde at styre udledningen af CO2 og andre forurenende stoffer på. EU's emissionshandelssystem (Emission Trading System – ETS) sætter en begrænsning for, hvor store mængder der kan udledes. Grænsen tildeles eller sælges til firmaer i form af tilladelser til at udlede en nærmere angivet mængde. Disse tilladelser eller enheder kan sælges på det internationale marked til den gældende markedspris.

Der er etableret handelsbørser for at sikre et marked for tilladelser. Handel med CO2-kreditter finder sted på flere forskellige børser som f.eks. Den Europæiske Klimabørs, NASDAQ OMX Commodities Europe, PowerNext samt Den Europæiske Energibørs.

Sidst opdateret: 2014-03-18 17:45