Fakta om gasdistribution

Hvis gas skal flyttes effektivt fra producent til forbruger, skal der være et komplekst netværk af rørledninger.

Transport af naturgas er også tæt forbundet med dens lagring. Hvis der ikke umiddelbart er behov for naturgassen, kan den oplagres, til den skal bruges.

Naturgas blev i starten set som et restprodukt fra olieudvindingen. Pga. dens værdi for energiproduktionen er der dog bygget omfattende distributionssystemer på de større markeder, herunder USA, Vesteuropa, Rusland og andre stater i den tidligere Sovjetunion og i Asien.

En netværksejer i hver region

EU sigter imod at skabe et europæisk gasmarked og sikre favorable vilkår for handel mellem landene. Lige som med elnettet er der fri konkurrence mellem gasleverandørerne på gasmarkedet. Af praktiske årsager ejes det egentlige netværk dog af enkeltfirmaer inden for det enkelte geografiske område. Det er en mere omkostningseffektiv løsning end at kræve, at hvert enkelt firma konstruerer sine egne rørledninger, og giver bedre betingelser for vedligeholdelses og udvikling. Netværksejeren i et geografisk område er ansvarlig for at sikre, at gassen kommer ud til slutbrugeren, og at nettet er sikkert, pålideligt og effektivt.

Naturgas er den dominerende energigas i Europa. Biogasmarkedet har et stort potentiale, selvom der er brug for at sætte ind på at få biogasproduktionen til at passe bedre til efterspørgslen.

Fra gasdepot til forbruger

Gassen transporteres fra udvindingsstedet til distributionsnettene via transmissionsledninger. Disse rørledninger er op til 1 m i diameter (og nogle gange endnu større) og er ført langs havbunden eller på land, hvor de i reglen er gravet ned.

Trykket i transmissionsledningerne varierer typisk mellem 40 og 100 bar, og trykforskellen driver gassen fra punkt A til B. Til sidst transporteres det igennem et distributionsnet bestående af mindre rørledninger til kontrolcentre, hvor trykket igen sænkes, før gassen føres ud til forbrugerne.

Trykket er på dette trin ca. 4 bar, omtrent det samme tryk som et oppumpet cykeldæk. Hvis gassen skal bruges af mindre forbrugere, som private husholdninger, sænkes gastrykket yderligere.

Hvis gasdepotet er for langt væk fra forbrugerne, eller det er vanskeligt at etablere et rørledningssystem af andre årsager, kan naturgassen blive omdannet til flydende form (Liquefied Natural Gas – LNG) og transporteret med tankskibe. Tankskibene sejler til havne, der er forbundet med transmissions- og distributionsnettene.

Importruter for naturgas til EU

Forstør billedet (engelsk)

Billedet giver et overblik over importruterne for naturgas til EU. En fjerdedel af al energi, der forbruges i EU, udvindes fra gas, og heraf importeres 60 % fra forskellige steder som Rusland, Norge og Algeriet.

Sidst opdateret: 2016-09-15 10:28