Fakta om solenergi

Solenergi er en hurtigt voksende vedvarende energikilde.

Den mængde energi, der stråler ud over jorden hver dag i form af sollys, svarer til ca. 15.000 gange verdens samlede energiforbrug. Hvis bare en brøkdel af denne solenergi blev omdannet til el, ville en stor del af verdens energiproblemer være løst. Solenergi er uregelmæssig, da elproduktionen er afhængig af sollyset. Men når den kombineres med lagring af energi og intelligente softwareløsninger, bliver solenergi en pålidelig og konstant billigere energikilde.

Lavere omkostninger til solenergiudstyr

De seneste år er omkostningerne til solenergiudstyr faldet betydeligt. Det betyder, at solcellerne har opnået, eller inden for nærmeste fremtid vil opnå, at "være ligestillet i elnettet" hos forbrugere i mange europæiske lande, og at små anlæg hos private kunder allerede er økonomisk bæredygtige i disse lande. Store solcelleanlæg skal konkurrere med andre strømkilder på energimarkedet, og i Europa får de ofte statstilskud. Men i klodens solrige områder er store solcelleanlæg blevet den billigste energikilde og har overhalet strøm fra både fossile brændsler og vindmøller.

Da produktionspriserne forventes at blive ved med at falde, forventes det, at solenergi kommer til at udgøre en stor del – i nogle dele af verden endda den største del – af vores fremtidige globale energiforsyning.

Læs mere

Ny rekord for verdens billigste solenergi; prisen ligger nu under kul (på engelsk)

Sidst opdateret: 2016-07-13 12:51