Fakta om kul

Som en effektiv og billig energikilde giver kul en stabil elproduktion i stor skala.

Kraftværker bruger to slags kul: brunkul eller stenkul. Brunkul blev dannet på basis af tidligere moseområder under højt tryk for 15-20 mio. år siden. Stenkul blev dannet på samme måde, men blev udsat for yderligere tryk og opvarmet i 300-350 mio. år langt nede i jorden. Dette forklarer forskellen i kulindhold - ca. 30 % for brunkul og 80 % for stenkul.

Energitrekanten

Når samfundet skal forsynes med energi, skal det ske, så de tre nøgledimensioner balancerer: konkurrenceevne, forsyningssikkerhed samt miljø og klima. Der er ikke én enkelt energikilde, der er helt optimal i forhold til alle dimensioner. Denne energitrekant illustrerer fordele og ulemper ved kulkraft.

Forsyningssikkerhed: Kulkraftværker giver en stabil elproduktion i stor skala. Blandt jordens fossile brændsler er kul det, der findes i de største mængder og de fleste steder, hvilket betyder, at det er nemt at få forsyninger, og der er ringe risiko for, at forsyningen bryder sammen.

Konkurrenceevne: Kulkraft har konkurrencedygtige produktionsomkostninger. Brændselsudgifterne er lave, og kulmarkeder er velfungerende. Kulkraftværkernes teknologiske muligheder for at reducere udledningen af CO2 er dyre.

Klima og miljø: Kulkraftværker udleder store mængder CO2. Kulminedrift har også stor indvirkning på landskab og infrastruktur. Tidligere åbne miner skal genopdyrkes. Der tages betydelige initiativer for at tage hånd om den indvirkning, som kulkraftværker har på miljøet. Blandt andet udvikles der rene kulteknologier for at reducere udledningen af CO2 .

Sidst opdateret: 2016-10-03 09:56