Fakta om kernekraft

Der var 143 kernekraftreaktorer i drift i EU i 2010 og yderligere fire under opførelse. Disse kraftværker udgør i alt en installeret kapacitet på 135 GW og står for mere end 28 % af EU's elproduktion.

Kernekraften spiller en afgørende rolle i mange europæiske lande pga. forsyningssikkerheden og den lave udledning af CO2.

Store forskelle mellem landene i Europa

EU står for ca. 1/3 af verdens kernekraftbaserede elproduktion på årsplan, men betydningen af kernekraften varierer meget i de forskellige lande i Europa. Flere lande har slet ingen kernekraft, hvorimod Frankrig f.eks. har 58 reaktorer i drift og har 3/4 af sin samlede elproduktion fra kernekraftværker.

Diskussionen om nye kernekraftprojekter er begyndt i flere lande i Europa.

– I 2002 gav Finlands parlament grønt lys til at bygge en ny kernekraftreaktor ved siden af det eksisterende Olkiluoto-værk.

– Storbritannien har en relativt stor andel gamle reaktorer, der vil blive lukket i 2023, som planerne ser ud lige nu. Landet planlægger at sætte flere nye reaktorer i drift i 2020.

– I sommeren 2010 vedtog den svenske rigsdag et lovforslag, der ophævede forbuddet mod at bygge nye reaktorer.

Regeringen i Tyskland har dog besluttet at udfase brugen af kernekraft.

 

Andelen af kernekraft i elproduktion
Countries Kernekraft
Danmark 0 procent
Frankrig 76 procent
Tyskland 23 procent
Holland 4 procent
Polen 0 procent
Spanien 19 procent
Sverige 43 procent
Storbritannien 13 procent
Finland 30 procent

Kilde: IEA Statistics, Electricity Generation

For at se det interaktive billede skal du opdatere din browser til en nyere version

Energitrekanten

Når samfundet skal forsynes med energi, skal det ske med balance mellem de tre vigtige faktorer: konkurrenceevne, forsyningssikkerhed samt miljø og klima. Der er ikke én enkelt energikilde, der er helt optimal i forhold til alle dimensioner. Energitrekanten illustrerer fordele og ulemper ved kernekraft.

Klima og miljø: Kernekraft udleder små niveauer CO2 i løbet af dens levetid. Håndteringen af højrisikoaffald som brugt kernebrændsel kræver opbevaring under sikre forhold i meget lang tid. Ifølge vurderinger kan denne tidshorisont være op til 100.000 år. Minedrift efter uran påvirker naturen, selvom skaderne i landskabet efter moderne minedrift repareres, når minedriften er ophørt.

Forsyningssikkerhed: Kernekraft giver en stabil elproduktion i stor skala, og brændslet er til rådighed i stabilt omfang. Uran findes i udbredt grad i naturen flere steder i verden. Reaktorer tages jævnligt ud af drift, de såkaldte driftsstop, til planlagt vedligehold og nogle gange modernisering. Denne form for driftsstop forekommer typisk en gang om året. De planlægges til de mere varme tider af året, hvor efterspørgslen efter energi er lavere.

Konkurrenceevne: Det kræver store investeringer at bygge et nyt kernekraftværk, men et anlæg kan producere store mængder energi og har en lang brugstid. Omkostningerne til brændsel, drift og vedligehold er normalt relativt lave.

Sidst opdateret: 2014-03-19 15:58