Fakta om havenergi

Havenergi er en vedvarende energikilde, hvor elektriciteten kan dannes af tidevandet, bølgerne eller forskelle i saltindholdet.

Mere end 70 % af jorden er dækket af vand. Havet er underlagt vind, tidevand og havstrømme og gemmer således på store mængder energi.

Det betyder, at "brændslet" er uudtømmeligt og gratis. De forskellige former for havenergi har også en forholdsvist lille indvirkning på miljøet.

Nye teknologier med stort potentiale

Verden over arbejder forskere og ingeniører med at udvikle teknologiske løsninger, der kan omdanne energien i havet til elektrisk energi. Selvom de nye teknologier har et stort potentiale, er mange stadig under udvikling. Det er svært at sige noget om deres betydning for det fremtidige energisystem.

Havbølger

Den nye variant inden for vandkraft, der har det største potentiale, er bølgekraft. Bølgerne, der dannes af vind og strømme, kan yde et væsentligt bidrag til et CO2-neutralt energisystem. Indtil nu har bølgekraft været på udviklingsstadiet, og det byder stadig på visse tekniske udfordringer at få udnyttet bølgeenergien.

Fremskridt inden for bølgekraft

Bølgekraftanlæg skal kunne producere en rimelig mængde energi både ved lave vindhastigheder og små bølger og i stormvejr og hård sø. De skal også kunne håndtere de fysiske belastninger, som havet udsætter dem for, og de skal have en minimal indvirkning på dyre- og plantelivet.
 
I de senere år er der iværksat adskillige tiltag til havstimulering rundt omkring i verden. I Europa har der været størst fokus på Storbritannien, hvor der er etableret tilskuds- og støtteprogrammer for at fremme forskning i og udvikling af havenergi. Der gøres fremskridt, og der er blevet etableret programmer på både EU-plan og nationalt plan til yderligere støtte af forskningsprojekter.

Tidevandsenergi

Tidevandsenergi bruger forskellene i vandstanden mellem flod og ebbe samt de strømme, som tidevandet skaber i bugter og langs kyster. Tidevandets strømme er utroligt forudsigeligt, hvilket er en større fordel i forhold til at planlægge produktion og vedligehold.

Tidevandskraftværker har været brugt i mindre målestok i f.eks. Frankrig siden 1960'erne, selvom det er noget usikkert, hvilket potentiale der egentlig ligger tidevand som energikilde i stort målestok. Den største begrænsning består hovedsageligt i, at der kun er få velegnede steder til større tidevandskraftværker.

Osmosekraft

Osmosekraft (på engelsk "salinity power") er metode, hvorpå man kan udnytte den energi, der frigives, når ferskvand blandes med saltvand.

I et osmosekraftværk sendes ferskvand og saltvind ind i særskilte opbevaringsbeholdere. Beholderne er adskilt af en delvist gennemtrængelig membran, der lader vandmolekylerne trænge igennem, men ikke de større saltmolekyler. Saltmolekylerne i saltvandet trækker ferskvand gennem membranen, hvorved der skabes et osmotisk tryk i saltvandsbeholderen. Trykket bruges derefter til at drive en turbine, der producerer el. 

Stort potentiale - men teknologien er stadig dyr

Osmosekraft er en vedvarende energikilde og kan teoretisk set bruges alle de steder, hvor ferskvand løber ud i saltvand. Potentialet er stort, men teknologien er stadig dyr. De største udfordringer består i at forbedre membranerne og gøre dem mindre omkostningstunge. Verdens første osmosekraftværk, der blev indviet i 2009, ligger uden for Oslo.

Sidst opdateret: 2014-03-19 14:59