Biomasseanlæg – sådan fungerer det

Et biomassefyret anlæg producerer el og varme ved at afbrænde biomasse i en kedel.

De mest almindelige former for kedler er varmtvandskedler og dampkedler. Træflis, restprodukter og andre former for biomasse bruges i kedler på samme måde som kul, naturgas og olie.

Brændslet lagres i en silo, hvorfra det føres til kedlen. I kedlen opvarmes vand til en høj temperatur under tryk. Dampen fra kedlen driver turbinen, der er forbundet til generatoren. Damp, der er ført gennem turbinen, opvarmer fjernvarmevandet, som distribueres gennem rørledningerne i fjernvarmenettet.

Samfyring af biomasse med kul

Samfyring af biomasse og kul (hvor en del af kulforbruget udskiftes med biomasse) er en effektiv metode, når målet er at bruge biomasse til energiformål og reducere CO2-udledningerne. Kulanlæg kan tilpasses til at erstatte en del af kullene med biomasse eller endda til at blive fuldt omlagt til biomasse – så et kulanlæg bliver til et anlæg med 100 % vedvarende energi.

Biomasse til elproduktion

Skovmateriale – I dag udgør træbiomasse fra multifunktionelle skove størstedelen af biomassen. Træpiller og briketter fremstilles ved at komprimere restprodukter fra træindustrien som f.eks. savsmuld, bark og træ med en lille diameter. Det er nemt at transportere og derfor velegnet til eksport.

Affald, biprodukter og restprodukter - Restprodukter omfatter gylle, spildevand, slam og andet nedbrydeligt affald. Flydende biomasse som gylle, husholdningsaffald og rester fra spildevandsbehandlingsanlæg kan omdannes til biogas.

Energiafgrøder – I dag anvendes energiafgrøder ikke i stor skala til el- eller varmeproduktion. Efterhånden som efterspørgslen efter bæredygtig biomasse stiger, kan sådanne energiafgrøder fremover komme til at spille en vigtigere rolle. Eksemplerne omfatter skovdrift med kort omdriftstid/afgrøder såsom eukalyptus, poppel og pil. Men også urteagtige (græsagtige) energiafgrøder såsom elefantgræs kan bruges. Specielt i forhold til brugen af energiafgrøder er det vigtigt at sikre, at disse plantager etableres og drives på en bæredygtig måde.

Udledning af drivhusgas

CO2-udledninger fra biomasse er en del af en kort cyklus og medfører ikke en nettostigning af CO2 i atmosfæren: Når skove vokser og gror, optager de CO2. Når der høstes biomasse fra skovene, og biomassen bruges til energi, udledes CO2'en igen. Når skovene vokser op igen, genoptages CO2'en igen, se illustrationen nedenfor. Under forudsætning af, at skoven drives bæredygtigt, kan processen med høst og genvækst fortsættes i det uendelige, hvilket gør biomasse til en vedvarende energikilde.

Biomasse – en kort CO2-cyklus

1. Træer optager CO2.
2. Trærestprodukter hugges til flis.
3. CO2 frigives ved forbrænding i kraftværket.
4. Træer optager CO2, og så videre.

Se illustrationen i fuld størrelse 

Det debatteres i øjeblikket, i hvilket tidsinterval biomasse reelt er CO2-neutral. I vores øjne vil drøftelserne om biogene udledninger drage fordel af mere omfattende dataindsamling om den faktiske udvikling af kulstoflageret i vigtige regioner, der leverer biomasse, så vi kan få en mere faktabaseret debat.

Vattenfall forsøger at bidrage til en bedre forståelse. Vi har bidraget til finansieringen af flere undersøgelser sammen med både brancheaktører og NGO'er. I Holland har vi aktivt bidraget til udviklingen af kriterier, der skal sikre og på pålidelig vis vise, at den anvendte biomasse viser gode CO2-mæssige resultater.

Biomasse medfører typisk et fald i CO2-udledningen på over 80 %

Produktion, forarbejdning og transport af biomasse resulterer i CO2-udledninger i forsyningskæden. Vattenfall overvåger udledningerne, og den biomasse, vi anvender, medfører typisk et fald i CO2-udledningen på over 80 %. Dette gælder også for importeret biomasse.

Skibstransport er ekstremt effektivt, og træpiller importeret fra Nordamerika giver i gennemsnit en udledningsreduktion på over 80 % sammenlignet med kul. Vattenfall er medlem af Sustainable Biomass Partnership, der udvikler og implementerer standarder og redskaber til at sikre bæredygtigheden af importeret biomasse. Det omfatter en detaljeret standard for CO2-udledningsbesparelserne for den biomasse, vi importerer, hvilket omfatter udledningerne på alle trin i forsyningskæden.

Når der produceres el på basis af biomasse, genereres der røggasser, der skal renses, før de sendes ud i atmosfæren. Dette gøres med veludviklede teknikker som røggasvask og partikelfiltre.

CO2-udledninger for biomassepiller gennem hele forsyningskæden

CO2-udledninger fra kul er sat til 100. Dette gør det nemmere at sammenligne CO2-udledninger fra forskellige energikilder. Tallene er vejledende; de præcise tal afhænger af forsyningskædens karakteristika.

Tallene er baseret på forskningsmæssigt godkendte kilder. Det forudsættes, at biomassepillerne kommer fra USA, og at træflisen kommer fra lokalområdet.

Biomasse bliver til el og varme 

Brændslet lagres i en silo, hvorfra det føres til kedlen. I kedlen opvarmes vand til en høj temperatur under tryk. Dampen fra kedlen driver turbinen, der er forbundet til generatoren. Damp, der er ført genne turbinen, opvarmer fjernvarmevandet, som distribueres gennem rørledningerne i fjernvarmenettet.

Sidst opdateret: 2017-05-23 11:56