Det nye energilandskab

Det europæiske energisystem står over for en større forandringsproces. Forandringen betyder, at der vil komme en større andel af vedvarende energikilder, øget produktion på små anlæg, flere aktive forbrugere og bedre forbindelser mellem de europæiske elnet.

Systemet vil blive tættere forbundet, men også mere decentraliseret. Den centrale produktion fungerer parallelt med - og er integreret med - den decentrale produktion. Der er ved at opstå et nyt energilandskab.

Hovedpunkterne, der ligger til grund for denne ændring, er de 20-20-20-mål, som EU har vedtaget. Målet er at mindske udledningen af CO2 med 20 % inden 2020 i forhold til 1990, at øge andelen af vedvarende energikilder i energimixet til 20 % og øge energieffektiviteten med 20 %. Ud fra 20-20-20-målene har EU udarbejdet Energikøreplan 2050, som også tager højde for EU's langsigtede mål i forhold til forsyningssikkerhed og forudsætningerne for økonomisk vækst. En anden væsentligt politisk faktor for udviklingen er den tyske "Energiwende" (energiovergang), som bl.a. drejer sig om udfasningen af kernekraft og opstiller mål for vedvarende energi og energieffektivitet.

Den teknologiske udvikling gør det nemmere at ændre energimarkedet. Husholdningerne og virksomhederne kan få lov til ikke bare at sørge for sig selv, men også sende overskuddet ud i elnettet.

Overgangen til mere vedvarende energi

Produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder er knap så regelmæssigt som traditionel el fra vand eller kernekraft. Dette stiller krav til elnettet. Efterhånden som elproduktion baseret på vindenergi og brugen af uregelmæssige produktionsformer øges, vokser også behovet for intelligente og fleksible distributionsnet. Der er behov for at øge transmissionskapaciteten og forbedre integrationen for at håndtere dette.

Decentralt system

Et traditionelt elnet er bygget for at kunne distribuere el fra et mindre antal kraftværker, som over et stykke tid producerer store, regelmæssige mængder el. Man er nu ved at tilpasse elnettene efter et større antal geografisk spredte kraftværker, der producerer mindre el knap så regelmæssigt. Der vil også være brug for i højere grad at overvåge elnettet  af hensyn til tovejsdistributionen af el fra producent til forbruger.

Aktive forbrugere

Liberaliseringen har ført til en øget bevidsthed og ændret adfærd blandt forbrugerne samt nye forventninger og krav. Denne bevidsthed vil fortsat øges, efterhånden som forbrugerne bliver bedre i stand til og mere villige til at tage hånd om deres eget energiforbrug. Flere forbrugere bliver til en såkaldt "probruger" (på engelsk en "prosumer"), der deltager både som forbruger og producent.

Med intelligente elnet kan traditionelle elforbrugere gå helt eller delvist over til at være nettoproducenter af el ved at installere f.eks. solpaneler på taget Informationerne vil også gå begge veje mellem producenter og forbrugere.

Forbrugerne forventer i stigende grad innovative løsninger som kontrakter, hvor elselskabet tilbagekøber den overskydende el, forbrugeren har produceret, styring af energiforbruget i hjemmet, energioptimering og elektriske transportmuligheder.

Energieffektivitet

EU's målsætning er at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020 i forhold til 1990. En måde at opnå dette på er at opfordre forbrugerne til at bruge el på de tidspunkter af døgnet, hvor der produceres mest el. En anden måde er at give erhvervslivet og husholdningerne enklere værktøjer som intelligente målere, der kan overvåge og styre elforbruget. Både husstande og erhvervsliv kan nedsætte energiomkostningerne ganske væsentligt ved at bruge energi på en mere intelligent måde.

Integreret europæisk marked

For at kunne sikre en mere effektiv eldistribution skal det nye europæiske energisystem være tættere forbundet. Hvis markedet skal integreres, skal der foretages en hurtig udvidelse af infrastrukturen på alle spændingsniveauer. Dertil kræves betydelige investeringer i stærkere net i de enkelte lande og udvidede forbindelser mellem landene. Der vil f.eks. være brug for at udvide transmissionskapaciteten i Norden og det kontinentale Europa samt i Tyskland fra nord til syd.

Sidst opdateret: 2014-03-18 17:46