Pressemeddelelse | 2011-07-27 | 10:01 AM

Vattenfall sælger Belgiske aktiviteter

Vattenfall nåede i går til enighed med det italienske energiselskab Eni om salg af Vattenfalls belgiske aktiviter til en pris af ca. EUR 157 millioner (ca. SEK 1,4 milliarder) på basis af entreprise value. Handlen omfatter Nuon Belgium N.V., der betjener omtrent 550.000 el- og gastilslutningspunkter, samt dets datterselskab Nuon Wind Belgium N.V. og Nuon Power Generation Walloon N.V.

Nuon Belgium betjener omtrent 550.000 el- og gastilslutningspunkter og har ca. 150 ansatte. Nuon Belgium har desuden en kapacitet på 4,5 MW vedvarende energi via datterselskabet Nuon Wind Belgium. I Nuon Power Generation Walloon indgår et CCGT-anlægsprojekt, der er langt fremme i udviklingen.

Vattenfall og Eni forventer at afslutte handlen i 2011, når der er indhentet godkendelse hos de europæiske konkurrencemyndigheder. Vattenfalls administrerende direktør Øystein Løseth udtaler: "Det glæder mig at kunne meddele, at vi har fundet en ny og meget egnet ejer af Nuon Belgium og vores øvrige belgiske aktiver. Vi overdrager kunder og medarbejdere til et erfarent europæisk forsyningsselskab med høje ambitioner i Belgien".

Salget af Vattenfalls belgiske aktiviteter indgår i Vattenfalls nye strategi, som blev annonceret i september 2010, hvor man ønsker at fokusere på kerneforretningen og markederne i Sverige, Tyskland og Holland.

Vattenfall offentliggør disse oplysninger i henhold til den svenske værdipapirmarkedslov. 

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Stefan Müller, tlf.: +49 (0)30 8182 2320,
e-mail: stefan.mueller@vattenfall.com

Udarbejdet af Vattenfalls presseafdeling

Telefon: +46 8 739 50 10,
press@vattenfall.com