Pressemeddelelse | 2013-02-14 | 14:05 PM

Arbejdet med vindmølleparken ved Bajlum/Vium starter

Vattenfall er ved at gøre klar til at begynde opførelsen af fem Siemens direct drive vindmøller (møller uden gearkasse) ved Bajlum/Vium i Skive Kommune. Der er tale om et projekt der vil levere ca. 45 .000.000 kWh om året, eller hvad der svarer til 11.250 husstandes årlige.

Foråret nærmer sig med hastige skridt, og dermed har vi de bedste forudsætninger for, at vejret vil vise sig fra sin bedste side, og at projektet derved kan færdiggøres hurtigst muligt. Inden længe begynder vi arbejdet med at anlægge nye veje, grave ud til fundamenter og efterfølgende støbe de fem nye fundamenter. Dette arbejde forventer vi strækker sig frem til begyndelsen af juni.

I begyndelsen af august håber vi, at området er klar til, at den første vindmølle kan rejses. Det er en særlig begivenhed, som vi gerne vil dele med alle i lokalområdet, når vi inviterer til rejsegilde. Arbejdet med at rejse de fem vindmøller forventes at være færdigt i slutning af september, hvor møllerne er klar til at blive tilsluttet elnettet.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at arbejdet vil give gener i området, da der vil være mange transporter til og fra vindmølleområdet på Viumvej. Vi vil gøre vores bedste for at generne bliver så få og så kortvarige som overhovedet muligt.

Vi er også glade for at kunne meddele, at vi tilbyder alle naboer til møllerne at blive medejere af projektet, hvor de der bor inden for en afstand af 4,5 kilometer har fortrinsret før øvrige borgere i Skive Kommune. Vi er ved at færdiggøre en attraktiv medejermodel, som vi inden sommerferien vil præsentere på et orienteringsmøde. Vi vil senere annoncere arrangementet omkring medejerskab i de fem møller i de lokale medier.

Der er også mulighed for at finde flere detaljer om Bajlum/Vium projektet ved at klikke ind på:
Bajlum/Vium Vindmøllepark

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Arne Rahbek, Vattenfall Vindkraft A/S, mobil 27 88 04 06,
arne.rahbek@vattenfall.com