Nyhed | 2013-04-08 | 15:00 PM

Vindmøllerne er færdiginstalleret i Zuidlob vindmøllepark

Zuidlob, en af de største landbaserede vindmølleparker i Holland, er et stort skridt nærmere fuldførelse. Alle 36 vindmøller på hver 3,4 MW er nu installeret og vil blive sat i drift inden længe.

Zuidlob vindmøllepark

Zuidlob vil blive den andenstørste landbaserede vindmøllepark i Holland, når den er fuldt funktionsdygtig.

"Installationen af vindmøllerne blev indledt i august sidste år, og den har kørt ifølge planen, dog med nogle mindre forsinkelser, som hovedsageligt skyldtes dårlige vejrforhold. Det lykkedes for os at gennemføre installationen på meget sikker vis, og jeg er tilfreds med resultatet", siger Erik Rozendal, Project Manager for Zuidlob.

Leverandøren REpower har overdraget ejerskabet af 18 vindmøller til Vattenfall.

"Vi bør kunne overtage ejerskabet af alle 36 vindmøller engang i maj," fortæller Erik Rozendal.

Indvielse

Zuidlob indvies officielt i løbet af efteråret.

"Mange tror, at når den sidste vindmølle er installeret, så er projektet slut. Jeg er meget tilfreds med den store indsats, mine kollegaer har lagt i projektet, men vi har stadigvæk en del arbejde, der skal gøres, og jeg forventer, at denne sidste fase vil køre lige så problemfrit, som de andre har gjort det. Vi har stadigvæk en del vigtigt arbejde, der skal afsluttes," erklærer Erik Rozendal.

Fakta om Zuidlob

  • Den landbaserede vindmøllepark er under opførelse vest for Zeewolde i Holland.
  • De 36 vindmøller med en samlet kapacitet på 122,4 MW skal forsyne ca. 88.000 hollandske husholdninger med el.
  • Zuidlob blev startet af 63 landmænd, som i oktober 2008 offentliggjorde dannelsen af deres kooperative foretagende.
  • Nuon ejede fem procent af aktierne i vindmølleparken. Vattenfall købte resten af aktierne i oktober 2011.