Nyhed | 2011-01-19 | 16:10 PM

Vattenfall er hovedsponsor for Sportslørdag 2011 på Fyn

Lørdag den 29. januar løber Sportslørdag 2011 af stablen i Odense Idrætshal, og i år er det med Vattenfall som hovedsponsor. Det bliver en dag fyldt med sport, leg, skønsang, kåringsshow og ikke mindst Street Handball.

HC Odenses ligapiger
I Hal 2 kan du i løbet af lørdagen møde HC Odenses ligapiger og måske udfordre dem i Street Handball, hvor det gælder om at lege og have det sjovt snarere end at vinde.

Flere gange i løbet af dagen monterer vi en dug med huller på Street-målet – så kan du afprøve dit boldøje – det er ikke helt let.

Klokken 15.05 byder vi på en venskabelig Street Handball-dyst imellem 4 af HC Odenses ligapiger, Petra Vrdoljak, Nikoline Nielsen, Mette Iversen og Susanne Madsen, og et politikerhold bestående af rådmændene Jan Boye og Peter Rahbæk Juel samt borgmestrene Curt Sørensen og Hans Jørgensen fra Svendborg og Faaborg-Midtfyn.

Sportslørdag 2011 på FynDagen igennem løber der en konkurrence om 2 VIP-billetter til en HC Odense ligamatch, en signeret HC Odense spillertrøje og et Street Handball sæt med bold, T-shirt og hættetrøje pakket i en smart street gym bag.

Der er mulighed for alle til at lege med i tidsrummet 13-16.

Stemmer fra Vollsmose

Vattenfall er også glade for at kunne bringe Stemmer fra Vollsmose i spil igen ved at de har sagt ja til at optræde til Sportslørdags show, som begynder kl. 16. Endnu bedre er det, at deres oprindelige dirigent Frans Rasmussen har sagt ja til at dirigere koret, så vi ser frem til skønsang fra beboerne fra Vollsmose.