Nyhed | 2011-04-19 | 11:14 AM

Sjov med Street bold

Der var et højt lydniveau denne onsdag i hallen på HC Andersen skolen, men det var på den gode måde. Børnene ville så gerne vise, hvad de kunne med den bløde Street bold, og alle havde det så skægt.

Det var en stor succes at aktivere alle børn på én gang. Normalt til træning står de ofte og venter på, at det bliver deres tur, men her havde alle en bold at lege med, så det var bare at sætte i gang!

Tid til at lære spillet

Som sponsor for Street Handball har Vattenfall indgået aftale om et vist antal events, som kan rulles ud i Danmark. Af de større af slagsen var vores EM event i Aalborg i december, men der er også tale om mindre events, hvor der er mere tid til at gå i dybden med spillet. Og det var, hvad denne dag i Odense handlede om.

Street HandballDe grønne bolde vakte stor glæde hos børnene

Kun fantasien sætter grænser

Onsdag den 13. april rullede Street karavanen ind på HC Andersen skolen, og de kyndige bagmænd Ole Andersen og Torben Sørensen fik stillet op med mål, streger, bænke, spande, trampoliner, og derudover blev hallens vægge og meget mere brugt, da det kun er fantasien, som sætter grænser, når man leger med en Street bold.

Mange legede med

HC Andersen skolen stillede deres hal til rådighed, og Vattenfall havde inviteret børnene fra 5240-projektet til at lege med, men også nogle skoleklasser fra Abildgårdskolen og HC Andersen skolen, så der var flere, som fik glæde af Street Handball. Og begge skoler satte stor pris på dette initiativ. Skolens rektor og andre lærere var forbi og kiggede interesseret på dagens aktiviteter.

Hver skole fik 30 bolde hver af Vattenfall, så de kan fortsætte den gode leg fremover.
Det vil give børnene mulighed for at blive endnu mere bekendte med Street Handball og måske involvere flere af deres kammerater i skolegården.
Læs mere om Street Handball