Fakta om kul

Som en effektiv og billig energikilde giver kul en stabil elproduktion i stor skala.

Kraftværker bruger to slags kul: brunkul eller stenkul. Brunkul blev dannet på basis af tidligere moseområder under højt tryk for 15-20 mio. år siden. Stenkul blev dannet på samme måde, men blev udsat for yderligere tryk og opvarmet i 300-350 mio. år langt nede i jorden. Dette forklarer forskellen i kulindhold - ca. 30 % for brunkul og 80 % for stenkul.

Global brug af kul øges

Kul er en vigtig energikilde og er vokset hurtigere end nogen anden energikilde, hvad mængder angår siden år 2000. Mellem 1990 og 2008 øgede energisektoren brugen af kul med næsten 50 %, og den forventes fortsat at vokse. Hovedårsagen til dette er det øgede energibehov på markeder som Indien og Kina. Kul udgør i dag mere end 1/4 af verdens samlede energiforbrug. Ud over elproduktion bruges kul mest til stålproduktion.

Grundpillen i det europæiske energisystem

Kul stod i 2008 for 28 % af den samlede elproduktion i EU. I faktiske tal er Tyskland og Polen mest afhængige af at bruge kul. Hvad andelen af energimixet angår, er Danmark og Storbritannien også storforbrugere af kul.

Andelen af kulkraft i elproduktionen
Countries Kulkraft
Danmark 48
Frankrig 5
Tyskland 46
Holland 25
Polen 92
Spanien 16
Sverige 1
Storbritannien 33
Finland 18

Kilde: IEA Statistics, Electricity Generation 2010

For at se det interaktive billede skal du opdatere din browser til en nyere version

Kul står i Tyskland for ca. 46 % af elproduktionen. Det tilsvarende tal for Polen er næsten 92 %. Disse lande har selv store kulreserver, hovedsageligt brunkul, som forventes at kunne vare længe endnu. De har også adgang til en driftssikker, omkostningseffektiv teknologi til deres el- og varmeproduktion. Det gør kulkraft til en relativt billig energikilde, der giver en sikker forsyning og øger graden af at være selvforsynende med energi.

Energitrekanten

Når samfundet skal forsynes med energi, skal det ske, så de tre nøgledimensioner balancerer: konkurrenceevne, forsyningssikkerhed samt miljø og klima. Der er ikke én enkelt energikilde, der er helt optimal i forhold til alle dimensioner. Denne energitrekant illustrerer fordele og ulemper ved kulkraft.

Forsyningssikkerhed: Kulkraftværker giver en stabil elproduktion i stor skala. Blandt jordens fossile brændsler er kul det, der findes i de største mængder og de fleste steder, hvilket betyder, at det er nemt at få forsyninger, og der er ringe risiko for, at forsyningen bryder sammen.

Konkurrenceevne: Kulkraft har konkurrencedygtige produktionsomkostninger. Brændselsudgifterne er lave, og kulmarkeder er velfungerende. Kulkraftværkernes teknologiske muligheder for at reducere udledningen af CO2 er dyre.

Klima og miljø: Kulkraftværker udleder store mængder CO2. Kulminedrift har også stor indvirkning på landskab og infrastruktur. Tidligere åbne miner skal genopdyrkes. Der tages betydelige initiativer for at tage hånd om den indvirkning, som kulkraftværker har på miljøet. Blandt andet udvikles der rene kulteknologier for at reducere udledningen af CO2 .

Sidst opdateret: 2014-03-19 17:03