El- og varmeproduktion

El og varme produceres af flere energikilder som biomasse, kul, vandkraft, naturgas, kernekraft, havenergi, olie, sol og vindkraft.

Der er fordele og ulemper ved hver af disse energikilder i forhold til konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og indvirkning på klima og miljø.

EU’s Energimix i elproduktionen (2008)
EU’s Energimix i elproduktionen 2008, % Units
Kernekraft 28 28
Kul 28 28
Naturgas 24 24
Vandkraft 10 10
Vind 4 4
Biomasse 3 3
Olie 3 3

Kilde: IEA, WorldEnergy Outlook 2010

For at se det interaktive billede skal du opdatere din browser til en nyere version

Grundlaget for al elproduktion består af dets grundlastsproduktion. Den produceres bl.a. af kernekraftværker, visse forbrændingsanlæg og vandkraftværker, der er konstrueret til lige netop dette formål.

Derudover er der brug for reguleringskraft for at kunne overholde variationerne i elforbruget. Denne kraft er også vigtigt for at kunne opretholde den høje kvalitet i elnettet. Energikilder til reguleringskraft er primært vand- og forbrændingsanlæg.

Forbrændingsanlæggene anvendes også til at producere el til spidsbelastning på de tidspunkter, hvor efterspørgslen efter el er særligt høj.

Vedvarende energikilder som vindkraft, solenergi eller bølgekraft har ofte en afbrudt eller uregelmæssig produktion alt efter vejr- og vindforhold. Øget brug af afbrudt kraft i elsystemet fører ofte til et øget behov for reguleringskraft.

Biomasse

Ved at bruge biomasse i stedet for fossile brændsler kan CO2-udledninger reduceres væsentligt, men det er i dag vanskeligt at sikre forsyningen af større mængder biomasse. Det er i dag også langt dyrere at bruge biomasse til elproduktion end andre energikilder som kul, gas eller kernekraft.

Kul

Kulkraft giver en stabil elproduktion i stor skala og med konkurrencedygtige omkostninger. Kul fås i rigelige mængder, men kulkraftværkerne udleder dog store mængder CO2.

Vandkraft

Vandkraft er den førende vedvarende energikilde i EU og forårsager stort set ingen udledninger. Vandkraftværker giver en stabil elproduktion i stor skala og fungerer også som balancekraft, eftersom kapaciteten hurtigt kan ændres. Det kræver betydelige investeringer at bygge et nyt kraftværk, men dets økonomiske levetid er lang.

Naturgas

Forbrænding af naturgas udleder mindre CO2 end andre fossile brændsler. Det er en dyrere energikilde end andre fossile brændsler, og prisen varierer meget. Forsyningen kan være usikker, og nogle af de områder hvor fra der eksporteres naturgas, er politisk ustabile.

Kernekraft

Kernekraft udleder små mængder CO2, men det brugte, stærkt radioaktive kernebrændsel skal opbevares sikkert i meget lang tid. Kernekraft giver en stabil elproduktion i stor skala. Der kræves store investeringer at bygge et nyt kernekraftværk.

Havenergi

Havenergi er en vedvarende energikilde, hvor elektriciteten kan dannes af tidevandet, bølgerne eller forskelle i saltindholdet. De nye teknologier har et stort potentiale, men er stadig under udvikling.

Olie

Olie kan bruges til at producere el og/eller varme i forskellige former for kraftværker. Olie bruges ofte kun som brændsel ved spidsbelastninger, når andre anlæg har problemer eller ikke kan levere nok energi, f.eks. på en kold vinterdag.

Solenergi

Solenergi er en hurtigt voksende, vedvarende energikilde med begrænset udledning. Der er et stort potentiale i solenergi, hvis teknologien bliver udviklet til elproduktion i stor skala med lavere produktionsomkostninger.

Vindkraft

Vindenergi udleder ingen CO2 og er den hurtigst voksende energikilde i EU. Vindmøllerne har en indvirkning på landskabet, som nogle mener er forstyrrende. Der er ingen brændselsomkostninger ved vindkraft, selvom de samlede omkostninger er høje pga. betydelige investeringsomkostninger og behovet for at investere i netværkskapacitet til nye vindmølleparker. Vindenergi er i dag i høj grad afhængig af støttesystemer.

Sidst opdateret: 2014-03-18 17:45